60-årig mand fra Sabro sigtet for forsætlig brandstiftelse

dato

Onsdag aften kl. 19.55 rykkede Østjyllands Politi ud til en adresse i Sabro, hvor en 60-årig mand er sigtet for forsætlig brandstiftelse i sin egen bolig. Ved ankomsten observerede patruljen en del røg fra huset, og gennem hoveddøren kunne de se ild i en bunke genstande på gulvet i køkkenet.

Den 60-årige mand befandt sig i en sofa i huset og ønskede ikke at forlade stedet, da politiet forsøgte at tale ham ud. En betjent måtte til sidst trække manden ud, da han gik hen til et vindue. Brandvæsenet ankom kort efter og fik ilden slukket samt røgen luftet ud.

Manden blev skønnet både oprevet og påvirket af alkohol og blev tilset i en ambulance på grund af synlige sodpletter, men han var ikke umiddelbart kommet til skade. Den 60-årige blev anholdt og sigtet for brandstiftelse, og han afventer nu afsoning af en dom for et lignende forhold.

I dag kl. 11.30 fremstilles han i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med henblik på varetægtsfængsling.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler