Østjyllands Politi modtog mandag klokken 13.22 en anmeldelse om, at en mand i Sabro havde knust en bils bagrude med en økse. Efter hændelsen gik manden tilbage til sin nærtliggende bopæl.
En patrulje blev sendt til stedet og traf den 60-årige mand på bopælen. Han blev gjort bekendt med anledningen og sigtet for hærværk på bilen.
Manden blev anholdt efter politiloven for at sikre hans tilstedeværelse. Han blev ilagt håndjern og taget med på stationen til nærmere afhøring.
Kilde: Østjyllands Politi