Grundlovsforhør i sag om våbenbesiddelse tæt på Sabro

dato

Ved Retten i Aarhus kl. 9.30 finder der i dag et grundlovsforhør sted, hvor en 24-årig mand fremstilles af anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi. Manden er sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Den 24-årige var i besiddelse af en revolver samt tilhørende ammunition den 18. juni på en adresse tæt på Sabro. I samme sag blev en 21-årig mand varetægtsfængslet den 9. august.

Anklageren har anmodet om, at grundlovsforhøret foregår for lukkede døre. Østjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke ønsket at oplyse yderligere om sagen.

Kilde: Østjyllands Politi
Mest læste artikler