Pædagog til DII Humlebien - Skab en tryg og lærerig hverdag for børnene i smuk natur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sabro dagtilbud søger pædagog til DII Humlebien

Kan du lide at arbejde med børn og har du lyst til at arbejde i en dejlig mindre by i udkanten af Århus (med busforbindelse til døren), smuk natur og fantastiske kolleger?

Så er stillingen som pædagog hos DII Humlebien lige noget for dig.

Som pædagog vil du være med til at varetage ansvaret for en tryg og lærerig hverdag i vores mellemgruppe som består af de største vuggestuebørn og de mindste børnehavebørn (ca. 2,5 - 4-årsalderen). Du vil indgå i et team med dygtige og dedikerede kolleger, og du vil få mulighed for at bidrage med din viden og erfaring.

Vi er et lille hyggeligt hus med en normering på 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn. Der er 12 personaler ansat i huset

Stuen er nomineret til ca. 4 vuggestuebørn og ca. 10 børnehavebørn. Personalet på stuen består af 2 pædagoger og 1 medhjælper i normering.

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Er mødestabil, struktureret og handlingsorienteret
  • Er ansvarsbevidst og har en positiv tilgang til dine opgaver
  • Er tydelig og nærværende i dit arbejde med børnene
  • Har fokus på børnene, deres relationer og forstår, at du er ansvarlig for den relationelle kontakt til børnene
  • Har lyst til at lære og indgå i et fagligt miljø, hvor der hele tiden tænkes nyt og udvikles på daglig basis
  • Har overblik og kan handle selvstændigt
  • Har god energi, er aktiv og reflekterende i dit arbejde

I Humlebien arbejder vi med at lave gode relationer både barn-barn og barn-voksen. Det er vigtigt for os at skabe et trygt miljø, med faste strukturer og forudsigelighed. Vi har stor fokus på selvhjulpenhed for at børnene oplever at kunne lykkes og klare mange ting selv. På dagtilbuds niveau er vi i gang med at uddanne nogle af vores personaler til Lege Kaptain ved Tea Thyrre.

Der er et stort råderum i huset til at være med til at præge dagligdagen og planlægge aktiviteter.

Arbejdstiden vil være på fuld tid.

Stillingen er en fastansættelse

Vi er meget spændte på at læse din ansøgning, så send den hurtigst muligt og inden d. 27. juni. Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest, straffeattest samt referencer inden ansættelsen.

For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Morten Eliasen (moreli@aarhus.dk eller 41 85 96 43).


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Sabro Skovvej 35 B, 8471 Sabro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058825

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet