Hvis du ikke lige selv kan finde tid i hverdagen til at tage ud og hive frisk fisk i land til aftensmaden, kan du i stedet fange alt godt fra havet hos en af de to fiskebiler, der besøger Sabro hver uge.
John Hansens Fiskevogn byder hver torsdag på et stort, varieret udvalg af lækkerier fra havet. Udover friskfangede fisk på køl, er der ofte fiskefrikadeller, torskerogn (sæsonbetonet), hjemmelavede tærter, pandekager og andet godt på menuen. Har dagen været travl, kan du også snuppe en færdiglavet fiskeret med hjem – lige til at putte i ovnen.
Fiskebilen fra HP Fisk har været på banen siden 2013, og byder hver tirsdag og fredag på friskfangede fisk og skaldyr, sæsonbetonede lækkerier og fiskesalater. Virksomheder kan desuden bestille en frokostordning hos HP Fisk. Der er gratis levering i Aarhus og omegn. Se mere på deres hjemmeside her.
På www.fiskebil.nu kan du tilmelde dig og få besked på e-mail, dagen før fiskebilerne kommer til Sabro. Du finder også et udvalg af opskrifter på hjemmesiden.
Tid og sted:
John Hansens Fiskevogn:
Torsdag kl. 10.00 – 17.30 ved Brugsen, Vistoftvej 38
HP Fisk:
Tirsdag kl. 10.00 – 17.30 ved Rema 1000, Stillingvej 99
Fredag kl. 10.00 – 16.00 ved Rema 1000, Stillingvej 99
Du kan også holde dig opdateret om begge fiskebiler på Facebook. John Hansens Fiskebil finder du her, og HP Fisk finder du her.