Flere skår i juleglæden

Profilbillede
dato

Men lysene slukkes ikke // Foto: Allan Søndergaard

Igen optræder covid-19 som lyseslukker og slår skår i juleglæden.

Tirsdag den 7. og torsdag 9. december skulle der have været julekoncerter i henholdsvis Fårup og Sabro kirker med Solkoret og Sabrokoret, men igen har Covid-19 sat dagsordenen. Det er kedeligt, men også rettidig omhu at begge koncerter aflyses. Ligeledes er arrangementet efter julekoncerten tirsdag i Fårup kirke i Sognegården med gløgg og æbleskiver er aflyst.

Korleder Dagmar Ginnerup Pedersen udtrykker sig således:

"Der er virkelig død-ærgerligt - alt er klappet og klart - men jeg anerkender også, at alle skal være trygge ved situationen."

Beslutningen er truffet af deltagerne og arrangøren i fællesskab.

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Denne artikel er skrevet af Allan Søndergaard