Intimkoncert i Markusminde byder på groovy folk og specialøl

MOLDE & NIELSEN
Profilbillede
dato

Intim-koncert i Markusminde, Sabro

I gildesalen i den gamle lade på Markusminde Golf Club er der ved at opstå en tradition med intime koncerter, hvor musikelskere fra hele Østjylland kan få en unik musikalsk oplevelse.

Fredag den 13. september er der mulighed for en hyggelig aften, hvor aftenens musikalske program begynder kl. 20, men allerede fra kl. 18 er der mulighed for specialøl fra baren til rimelige priser og en omgang “brændende kærlighed” til kun 60 kr.

Aftenens musikalske indslag leveres af MOLDE & NIELSEN, som spiller groovy folk, der fanger hverdagslivets sanselighed. Deres dansksprogede sange væver lyriske tråde mellem konkrete livshistorier og menneskets dybe forbindelse til den omgivende natur.

Maria Moldes klare stemme, ofte sammenlignet med Alison Krauss og Alberte, tilføjer en unik sprødhed til sangene med hendes akustiske mandoliner. Morten Nielsen skaber med sin båndløse bas og akustiske guitar et stemningsfuldt, personligt og solidt swingende musikalsk bagtæppe for Marias sange.

Privat danner MOLDE & NIELSEN par, og efter mange års parallelle musikalske karrierer har de nu fundet sammen i et fælles duo-projekt. Marias sange, som mange vil kende fra string-bandet MOLDE, får nyt liv gennem Mortens intime arrangementer. Deres stemmer smelter sammen på en måde, der kun er mulig efter utallige timers fælles sang

Billetter & spisning:

Billetter til koncerten koster 125 kr. og kan bestilles på forhånd i golfklubben eller købes ved døren. Ønsker man at spise inden koncerten, skal tilmelding ske senest dagen før. info@markusmindegolf.dk. | 86 94 94 44

Er du ikke bekendt med MOLDE & NIELSEN, kan du se og høre mere her: moldeognielsen.dk.

Kilde: Markusminde Golfbane ApS