Kæphestestævne i Sabro Rideklub

Foto: Allan Søndergaard. Sabro rideklub med Kæphestestævne
dato

Af Allan Søndergaard

Måske kender ikke alle udtrykket kæphest i dag. Men vi ældre husker, at vi i bardommen kunne ride på en pind, nogle gange udstyret med et hestehoved, og så kunne det vilde ridt foregå ud over stepperne.

I Sabro Rideklub holder man kæphesten i hævd. De inviterer til Kæphestestævne fra kl. 09.00 til 16.00 den 27. marts i Sabro Rideklub, Grønvej 10, 8471 Sabro.

Det er i samarbejde ungdomsudvalget at Sabro Rideklub afvikler stævnet.

Der konkurreres i 4 discipliner, hvoraf de 3 er med en rigtige kæpheste. Den sidste foregår på en lidt anderledes kæphest på hjul og med hjælpemotor.

Således er de 4 discipliner beskrevet:

Klasse 1 – Dressur

Her kan der tilmeldes i enten LD1, LC1, LB1 eller LA1.

Klasse 2a – Spring

Der tilmeldes i valgfri højde mellem 10-40 cm. Herefter rides en bane på 8 spring. Hurtigste tid vinder og river man ned er der strafsekunder.

Klasse 2b – Spring

Der tilmeldes i valgfri højde mellem 50-80 cm. Herefter rides en bane på 8 spring. Hurtigste tid vinder og river man ned er der strafsekunder.

Klasse 3 – Forhindringsbane

En bane med forskellige forhindringer gennemføres. Hurtigste tid vinder.

Klasse 4 – Ringridning

Der rides 5 runder i trillebør. Her gælder det om at fange flest ringe. Man kan selv medbringe hestekræfterne. Far, mor, onkel eller en anden person til at skubbe trillebøren. Har man ikke et ældre ”øg” med, sørger ungdomsudvalget for hestekræfterne.

Man må gerne medbringe sin egen kæphest, låne en, ellers har Sabro Rideklub Buster klar.

Til dette stævne der lidt anderledes, måske mindre stilfuld, men måske festlig og fantasifuld påklædning anbefalet. Således behøver man ikke ridehjelm eller springvest. Lange ridestøvler anbefales ikke.

Det koster 30 kr. at deltage og 40 kr. for ikke medlemmer.

Sabro Rideklub oplyser, at Kæphestestævnet er åbent for alle, og ikke kun medlemmer, så hele Sabro er velkommen til at tilmelde sig.

Og om ikke aktiv deltagelse, så en herlig oplevelse med glade børn.

Alt tegner til en gedigen succes. Der er til tilmeldt 41 ”ekvipager”.

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Kilde: Allan Søndergaard