BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med børns sproglige udvikling?
Lisbjergskolen etablerer pr. 1. august 2023 endnu en modtageklasse – Trin 2 (MOB). Derfor søger vi en lærer til en fuldtidsstilling i modtageklasseteamet omkring MOB samt HDS og andre fag i den almene undervisning. Ansættelsen vil være en fast stilling fra 1. august 2023.
Lisbjergskolen er en skole med aldersintegreret indskoling. Storgrupperne består af børn fra 0.-2.årgang. Derudover et mellemtrin (3. -5. klasse) og en udskoling (6. – 9.klasse). Derudover har vi modtageklasser fra 0.- 9.klasse.
På Lisbjergskolen arbejder vi målrettet med at skabe stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Skolen arbejder ud fra en fælles pædagogisk platform, hvor vi bl.a. har fokus på den almene dannelse i barnets alsidige, personlige udvikling.
Stillingen består af følgende opgaver:
- Primærvoksen for en gruppe børn i MOB – Mellemtrin.
- Undervisning i MOB – Primært dansk men også et bredt udvalg af fagrækken efter aftale med teamet. Du må dog gerne være uddannet indenfor det praktisk musiske fagområde.
- Arbejde med praktik og udslusning af MO-Børn herunder sparre med kolleger i den almene undervisning ift. at understøtte de børn der er i praktik.
- Undervisning i almen - HDS i samarbejde med kollega og Idræt
- Andre opgaver i relation til DSA (efter aftale)
Du skal have lyst til:
- At arbejde med børns sproglige udvikling i samarbejde med kolleger i både modtageklasser og almene klasser.
- At skabe trivsel for eleverne, så de bliver glade for at gå i skole, og får lyst til at lære mere.
- At indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde for at skabe helhed og sammenhæng i børnenes hverdag på skolen.
- at skabe et godt skole-/hjemsamarbejde ved at inddrage forældrene i skolens hverdag gennem en tydelig kommunikation
Vi har følgende krav til stillingen:
- At du har kompetence til at skabe og udvikle et fællesskab på mellemtrinnet og skabe gode overgange fra modtageklasse til almen.
- At du har linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer og erfaring.
- At du har fokus på og erfaring med sproglig udvikling i alle fag.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Lars Kramers på telefon+4530428355.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22-06-2023
Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 27. juni 2023 om eftermiddagen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Jørgen Clevins Gade 31, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/laererstilling-pa-lisbjergskolen/xftdmj/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850625