BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lisbjergskolen søger en pædagog til SFO og indskolingen (30 timer) pr. 1. august 2023.
Lisbjergskolen er en skole med aldersintegreret indskoling og SFO (0. – 3. årgang)
Storgrupperne består af børn fra 0.-2.årgang. Derudover er der holddeling i dansk og matematik i indskolingen.
På Lisbjergskolen arbejder vi målrettet med at skabe stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Skolen arbejder ud fra en fælles pædagogisk platform, hvor vi bl.a. har fokus på den almene dannelse i barnets alsidige, personlige udvikling. Der er et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere om hverdagen i indskolingen, modtageklasserne i indskolingen og SFO.
SFO fungerer også aldersintegreret, da vi lægger vægt på at børn på tværs af alder og erfaringer har gode oplevelser med en fælles skolehverdag.
Stillingen består af følgende opgaver:
- At være en del af SFO – Teamet
- To-voksen i undervisningen.
- Primærvoksen for en gruppe børn i en af de aldersintegrerede storgrupper.
Du skal have lyst til:
- At skabe trivsel for eleverne, så de bliver glade for at gå i skole og SFO, og får lyst til at lære mere.
- At indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde for at skabe helhed og sammenhæng i indskolingsbørnenes dag på skolen. Både i undervisning og SFO.
- at skabe et godt skole-/hjemsamarbejde ved at inddrage forældrene i skolens hverdag gennem en tydelig kommunikation
- Bidrage med gode ideer til aktiviteter der fremmer udeliv og bevægelse.
Vi har følgende krav til stillingen:
- At du har kompetence til at skabe og udvikle et fællesskab i indskolingen og SFO for både skolestarterne og de erfarne indskolingsbørn, som tager højde for deres forskelligheder.
- Du bidrager til SFO’ens daglige drift med overblik, initiativ og samarbejde.
- Du skal kunne arbejde indenfor SFO/skolens åbningstid – kl. 06.30-17.00
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Deltid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Katrine Nielsen Kusk på telefon.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22-06-2023
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 28. juni 2023 om eftermiddagen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Jørgen Clevins Gade 39, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/lisbjergskolen-soger-paedagog-til-sfo-og-indskolingen/oo5qcn/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850729