Efter coronpause genoptages tilbud om minikonfirmander ved Fårup-Sabro Sognegård.
Tidligere var det et længere forløb, men nu har Unna-Pernille Gjørup Jensen Konstitueret Sognepræst og Susanne Juul Vestergaard kirke-og kulturmedarbejder sammensat et alternativt til elever i 3. klasse.
Hver klasse får en oplevelsesdag udendørs ved sognegården fra 13.15 til 17.00 således. Børn fra 3.A tirsdag d. 27. april, børn fra 3.B tirsdag d. 11. maj og børn fra 3.C: tirsdag d. 18 maj. Da det er udendørs, opfordres der til at klæde sig på efter vejret.
Om at være minikonfirmand beskrives således:
Du går i 3. klasse og derfor inviteres du til en brand-hyggelig eftermiddag som minikonfirmand i sognegården!
At være minikonfirmand handler om at lære kirken og området omkring at kende, møde præsten og de andre voksne i kirken, høre fortællinger fra biblen, snakke om kristendom, synge, lege og lave noget kreativt og så selvfølgelig hygge sig.
Programmet ser sådan ud:
Kl. 13.15: Hentes eleverne ved klassen (havedøren ud til legepladsen) af Susanne sammen med en af de frivillige medhjælpere og går samlet til sognegården. Ved sognegården samles alle ved bålet, og får eftermiddagsmad, hører en fortælling, leger m.m. Så er der arrangeret kirkeløb, hvor alle kommer rundt og prøver forskellige ting.
Kl. 16.15: Møder forældre op. Mødested foran kirken til en kort gudstjeneste. Bagefter er der kaffe, kage og quiz på plænen ved sognegården.
KL. 17.00 farvel og tak for i dag.
Tilmelding og spørgsmål til Susanne Juul Vestergaard på 4016 4375 eller sjve@km.dk
Der har netop været møde med de frivillige hjælpere for at få inspiration til forskellige aktiviteter og genoptage dem, der har ligget stille