Førstedagen med minikonfirmander bød næsten på maxideltagelse.
Fra 3.A deltog 10 drenge og piger. Senere fulgte hold fra 3.B og 3.C. Børnene bliver afhentet på skolen af sogne- og kirkemedarbejder Susanne Juul Vestergaard og en frivillig.
Det plejer at være et længere forløb over flere dage, men coronaen er en streng herre. Det er Vorherre ikke. Han sørgede får strålende solskin. Herefter bydes der på forfriskninger og boller omkring bålet ved sognegårdens bålplads.
Foto: de unge mennesker er samlet om bålet
Der bliver også indlært en salme. Susanne og vikarierende sognepræst Unna-Pernille Gjørup Jensen står for dagens indslag. Unna indleder med at fortælle kirkelige beretninger og lidt om de nordiske guder.
Minikonfirmanderne er optaget af beretningerne, og en enkelt kan bidrage med sin egen store viden om emnet, og korrigere Unna-Pernille, hvis der indsniger sig fejl i beretningerne.
Herefter går halvdelen ind i kirken, hvor Ulla-Pernille fortæller om kirkens historie og indretning. Der bliver også prøvet præstekjole.
Foto: de unge mennesker prøver præstekjolen
Denne del slutter udendørs, hvor der er respektfuld rundtur på kirkegården og der tegnes gravsten.
Mens det foregår har Susanne den anden halvdel aktiveret med at fremstille forskellige kirkelige symboler. Efterfølgende fik de 2 andre klasser samme oplevelse, og alle var dybt optaget af kirkelige spørgsmål, og derers mange spørgsmål gav Unna sved på panden.
Dagen slutter med, at forældre kommer og henter børnene, og der er en lille gudstjeneste ved kirken, inden der igen serveres forfriskninger.
Således fik de glade minikonfirmanderne en en oplevelsesdag i kirkelig regis fra 13.15 til 17.00.