Igen må et godt arrangement aflyses
på grund af covid-19.
Som der er tradition for, er der nytårskoncert i Fårup-Sabro Sognegård til tonerne af "Vær velkommen, Herrens år". Det skulle være sket i sognegården lørdag den 22. januar 2022 kl. 14.00.
Dagmar Ginnerup Pedersen, der er organist ved Fårup-Sabro kirker, skulle styre tangenterne, men hun er ikke alene. Med sig har nogle af de ypperste sangere fra Den Jyske Opera.
Publikum kunne møde sopran Pernille
Stolting-Madsen, og ægteparret mezzosopran Eline Denice Risager og
baryton Thomas Sigh.
Dagmar præsenterer sine sangere således:
"De tre sangere har alle optrådt som solister med landets orkestre, og har sunget et hav af roller fra operaens og operettens verden, og det er noget af den musik, publikum får lejlighed til at høre denne eftermiddag. Programmet bliver en buket af både kendte og ukendte opera- og operettemelodier, sange, viser og fællessang og numrene introduceres med et glimt i øjet. Koncerten falder i to dele, så man i pausen kan nyde et glas bobler og kransekage. Alt er ganske gratis – og det er ganske vist."
Men som skrevet er arrangementet aflyst.
Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.