BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som oversygeplejerske på Hjerne og Rygkirurgi er ledig til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
Om stillingen
Vi søger en oversygeplejerske for cirka 40 dedikerede og engagerede operations- og anæstesisygeplejersker.
Du vil sammen med afsnittets ledende overlæge indgå i det tværfaglige samarbejde i funktionsledelsen.
Du vil komme til at samarbejde tæt med de øvrige afsnitsledelser og afdelingsledelsen i Bedøvelse og Operation Nord.
Vi søger en leder, der har en tydelig, involverende og dialogbaseret lederstil, og som vægter samspillet med medarbejderne højt.
En af forudsætningerne for at løse de fremtidige opgaver er kompetente medarbejdere med et højt fagligt niveau. Du skal derfor være interesseret i at anvende og udvikle de kompetencer, personalet i afsnittet besidder.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og forventer, at du prioriterer personaleledelse højt og vil bidrage konstruktivt til et trygt, godt og lærende arbejdsmiljø.
Endvidere kræver stillingen en tæt kontakt med samarbejdende specialer baseret på åbenhed, ærlighed, tillid og forpligtende samarbejde.
Vi er en arbejdsplads, hvor trivsel udspringer af et ønske om, at tilbyde patienten behandling og sygepleje præget af høj kvalitet.
Om Bedøvelse og Operation Nord
Bedøvelse og Operation Nord er er én af fire operationsafdelinger på AUH.
Bedøvelse og Operation Nord består af fem afsnit fordelt på fire operationsgange, der leverer akut og elektiv anæstesi-, operations- og perioperativ assistance inden for følgende kirurgiske specialer: ortopæd-, hjerne- og ryg-, øre-, næse- og hals-, tand-, mund- og kæbe-, øjen- og plastik- og brystkirurgi, samt et forberedelses- og opvågningsafsnit, som modtager, klargør, observerer og hjemsender operationspatienten.
OP Hjerne-Rygkirurgi bemander dagligt op til 4 operationsstuer med såvel korte som lange patientforløb i alle facetter af det hjerne-rygkirurgiske speciale, som kræver høj grad af specialisering og fortsat udvikling af ekspertteams.
Derudover bemander afsnittet 1-2 neurologiske interventionsstuer, vi bedøver til ECT fire dage om ugen og assisterer til akutte MR, CT og PET-skanninger samt MRgFus.
I vagten indgår vi i det akutte beredskab og samarbejder med de øvrige specialerne i Bedøvelse og Operation Nord.
Afsnittet deltager i uddannelsen af sygeplejestuderende, anæstesikursister, ambulancereddere og HU læger.
Vi ønsker en oversygeplejerske der
- er motiveret for kliniknær ledelse, herunder den daglige koordination i afsnittet
- der har en erfaring fra enten operations- eller anæstesispecialet.
- er indstillet på at ville arbejde målrettet på både arbejdsmiljø, rekruttering og fastholdelse
- er en synlig og tydelig leder med en konstruktiv tilgang til konflikter.
- kan sætte retning, har gennemslagskraft og kan følge op
- udviser tillid og åbenhed over for både medarbejdere og samarbejdspartnere
- udviser evne og vilje til at samarbejde fagligt og tværfagligt og har gode relationelle kompetencer
- involverer medarbejdere og ser værdien i at understøtte personalets initiativer.
- har humor og en positiv tilgang til arbejdsopgaverne
- støtter og udfordrer sit personale til udvikling/uddannelse
Vi tilbyder
- et godt arbejdsmiljø som er præget at tæt tværfagligt samarbejde
- en aktiv, glad, engageret og professionel medarbejdergruppe, hvis faglighed spænder både bredt og dybt
- et veltilrettelagt introduktionsprogram
- mentorordning
- muligheder for lederudvikling og -uddannelse
- et understøttende ledernetværk blandt funktionslederne i Bedøvelse og Operation Nord
- en flok erfarne koordinatorer, der støtter op om din opgave som leder
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Henvendelse om stillingen kan rettes til
Chefsygeplejerske Carina Poulsen tlf.: 5148 1490, mail: caripoul@rm.dk
Ledende overlæge Niels Juul tlf.: 7846 3502, mail: niels.Juul@aarhus.rm.dk
Ansøgningsfrist: 18. juni 2023
Samtaler: Uge 26, nærmere datoer følger.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/oversygeplejerske-for-operationssygeplejersker-og-anaestesisygeplejersker-hjerne-r/7nw395/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839356