Pædagogstilling på Lisbjergskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde med børns sproglige udvikling?
 

Lisbjergskolen har i foråret 2023 etableret en modtageklasse – Trin 0. Derfor søger vi en pædagog til SFO og modtageklasseteamet omkring modtageklasserne Trin 0 og Trin 1 samt SFO. Ansættelsen vil være en fast stilling på fuld tid fra 1. august 2023.

Lisbjergskolen er en skole med aldersintegreret indskoling. Storgrupperne består af børn fra 0.-2.årgang. Derudover er der holddeling i dansk og matematik i indskolingen. 

På Lisbjergskolen arbejder vi målrettet med at skabe stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn. Skolen arbejder ud fra en fælles pædagogisk platform, hvor vi bl.a. har fokus på den almene dannelse i barnets alsidige, personlige udvikling. Der er et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere om hverdagen i indskolingen, modtageklasserne i indskolingen og SFO.

Stillingen består af følgende opgaver:

  • Primærvoksen for en gruppe børn i Modtageklasse - 0.klasse.
  • Arbejde med praktik og udslusning af MO-Børn herunder sparre med kolleger i den almene undervisning ift. at understøtte de børn der er i praktik.
  • Pædagog i SFO med et særligt fokus på sproglig udvikling og overgangen mellem undervisning og SFO. 
  • Gerne kompetencer indenfor det praktisk-musiske område.

Du skal have lyst til:

  • At arbejde med børns sproglige udvikling i samarbejde med kolleger i både modtageklasser og almene klasser.
  • At skabe trivsel for eleverne, så de bliver glade for at gå i skole og SFO, og får lyst til at lære mere.
  • At indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde for at skabe helhed og sammenhæng i indskolingsbørnenes dag på skolen.
  • at skabe et godt skole-/hjemsamarbejde ved at inddrage forældrene i skolens hverdag gennem en tydelig kommunikation

Vi har følgende krav til stillingen:

  • At du har kompetence til at skabe og udvikle et fællesskab i indskolingen og SFO for både skolestarterne og de erfarne indskolingsbørn, og som tager højde for deres forskelligheder.
  • At du har erfaring med dansk som andetsprog/sprogvejledning!
  • Du bidrager til SFO’ens daglige drift med overblik, initiativ og samarbejde.
  • Du skal kunne arbejde indenfor SFO/skolens åbningstid – kl. 06.30-17.00


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Katrine Nielsen Kusk på telefon.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  22-06-2023
 
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 28. juni om eftermiddagen.
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Jørgen Clevins Gade 31, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/paedagogstilling-pa-lisbjergskolen/i1gdmp/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850686

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet