Sabro IFs gymnastikafdeling fortsætter med at lægge indendørsaktiviteter udendørs. Taekwon-do har været en succes i Sabro, og det fortsætter udendørs.
Således har træner Allan Rostgaard trænet 25 børn online hjemme fra sin stue siden december, men nu kommer de udendørs og tilbage til fællesskabet om deres sport. Alle kommer pænt og hilser på træneren, inden en snes piger og drenge er klar til start. Der startes med at fremsige elevernes ed.
Det er række gode æresbegreber:
- Høflighed
- Ærlighed
- Udholdenhed
- Selvkontrol
- Ukuelighedens ånd
- Jeg vil overholde taekwondos principper
- Jeg vil respektere instruktører og seniorer
- Jeg vil aldrig misbruge taekwondo
- Jeg vil være forkæmper for frihed og retfærdighed
- Jeg vil bygge en mere fredfyldt verden
Og så går opvarmningen i gang. En af knægtene havde fødselsdag og fik lov til at lede opvarmningen, og det var med klar og kyndig stemme og vejledning. Der hersker en imponerende tillidsfuld disciplin. Flere forældre følger de glade børn fra sidelinien, og det kan anbefales at kigge med på respektfuld coronaafstand. Det er altid opbyggenden for sjæl og legeme at se glade børn i leg/sport.
Det er beundringsværdigt, at Sabro har alle disse ildsjæle, der lader sig udfordre af coronaen og finder alternative løsninger til gavn for fælleskabet i Sabro. Langt de fleste er unge med rødder i Sabro, der nu giver tilbage til det frivillige foreningsarbejdearbejde fra dengang, de selv var børn og modtog.
ITF Taekwon-do for børn over 8 år foregår tirsdag og torsdag kl. 18.15 på multibanen på Sabro-korvejskolen.
Senere, torsdag den 8. april kl 19.30 startes der op med voksenhold.