I weekenden lagde Sabro-Korsvejskolen rammen om en taekwon-do træningslejr.
Fredag-lørdag stod den på slag, spark og forsvarsmekanismer. Men det var også en oplevelse med socialt samvær for de 30 friske drenge og piger, der deltog.
Endnu engang var det Allan Rostgaard, der tog hånd om ikke bare de unge i Sabro, men også børnene. Stemningen var høj, da der blev delt pizzaer rundt, sponseret af Sabro Pizzaria.
Den gule sal fungerede som fælles spisesal med take-away mad, dels sponsoreret af Sabro Pizzaria, Dagli'Brugsen Sabro, Rema 1000 og Halev Bageren. Salen fungerede også som fælles sovesal.
Foto: Der var også sørget for forplejning til de aktive unge mennesker
Nu var det jo ikke bare mad og hygge, men osgå seriøs træning. Den grønne sal var omdannet til en stor kampplads, hvor der blev kæmpet på livet løs i sammenlagt 7 koncentrerede timer i løbet af minilejren.
ITF Taekwon-do Thorsø stillede med trænerassistance. Det er svært at vurdere, hvad børnene sætter størst pris på. Det sociale samvær eller taekwon-do-træningen. Vist begge dele.
Tilbagemeldinger på nettet taler sit tydelige sprog. Det var alle tiders minilejr lyder det fra deltagere og forældre. Der er ingen tvivl om, at Allan sætter størst pris på at kunne bidrage med at aktivere og glæde børnene i Sabro med hans store passion, Taekwon-do.
Trænerne er stolte over børnenes indsats og støtten fra det forretningsliv så minilejren kunne gennemføres uden udgifter for børnene til mad.