Vikingemarked

Profilbillede
dato

I weekenden er der blevet holdt vikingemarked på Borum Eshøj. Det er sket i al ubemærkethed, kun ved et tilfælde kom VORES Sabro cyklende forbi og så, at der foregik noget. 

VORES Sabro ville gerne have omtalt arrangementet, men har været uvidende om det ligesom mange andre.

Der var opstillet telte, og på pladsen kunne man møde gæve vikinger i fuld dress. Der var boder, hvor der kunne købes historiske ting, nok ikke fra vikingetiden, men dygtigt efterlignet.

Der blev også udkæmpet drabelige vikingeslag, men blodet flød trods alt ikke.

Det er lykkedes at finde arrangørerne. Det var en af landets ældste viking håndværksgrupper Brimir og den lokale gruppe Gjallarhorn, der afholdte træf på Borum Eshøj med autentisk håndværk 4. og 5. september.

Der var ventet pænt besøg, så der var også mulighed for at træde af på naturens vegne, ikke på vikingemaner, men på behørig vis. Toiletvognengen var meget synlig, men, ikke placeret særlig æstetisk eller med respekt på fortidsminderne.


foto: Uanset vinklen, blev et foto fra det historiske sted Eshøj med en blå toiletvogn i centrum.

Kilde: Redaktionen