BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
5 gode grunde til at vælge os:
- Du bliver en del af et stærkt læringsfællesskab, hvor høj faglighed og progression vægtes højt.
- Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og rig mulighed for at tilbyde spændende og udviklende fællesskaber for børn og unge. – kun din fantasi vil sætter grænser.
- Du får god mulighed for at dygtiggøre dig, og blive klogere igennem Ung i Aarhus’ spændende interne kurser.
- Du bliver en del af en nærværende personalegruppe, hvor humor og grin er en stor del af hverdagen.
- Du får en arbejdsplads, hvor børn, unge og voksne igennem ungedeltagelse er eksperimenterende og nysgerrige på det autentiske.
Har ovenstående givet dog lyst til at blive en del af teamet i Sabro, så er det nu du skal sende din ansøgning vores vej.
Vi søger en ny kollega til en 32 timers fastansættelse ved UngiAarhus VEST, som pædagog i Sabro Fritidsklub og Ungemiljø.
Hvem er vi?
Sabro fritidsklub og Ungemiljø er en del af UngiAarhus VEST, som består af Fritidsklubber, Ungemiljøer, Legepladser og en Ungdomsskole. Sabro Ungemiljø og fritidsklub har 170 medlemmer hvoraf de 30 er medlemmer i vores Ungemiljø. Målgruppen har en bred mangfoldighed i forhold til interesser og nysgerrighed på livet. Fritidsklubben er beliggende på en skøn matrikel med mange udendørs aktivitetsmuligheder som f.eks. MTB- værksted og cykelbane, Skateboardrampe, multibane, klatring og bålplads. Sabro Ungemiljø er beliggende i en lille hyggelig bolig på Sabro Korsvejskolen, hvor der er en tilhørende have, en krea-container, fodboldbaner, gamerlokaler, og gode hal faciliteter.
Om jobbet:
Dine pædagogiske opgaver vil primært være i vores fritidsklub, dog med mulighed for opgaver på tværs af de to enheder. Du vil komme til at arbejde som kontaktpædagog i øjenhøjde med en fantastisk børnegruppe samt bidrage med meningsfulde aktiviteter både i små og store fællesskaber. Særlig med fokus på aktiviteter inden for MTB-værksted, skateboardrampe, E-sport m.m.
Vi ønsker en kollega, som:
- Har en pædagogisk eller en anden relevant uddannelse med erfaring i eller interesse for fritidspædagogik og målgruppen 4. til 6. klasse.
- Har viden og erfaring indenfor specialpædagogiske indsatser, dokumentation og handleplaner.
- Kan arbejde helhedsorienteret, og har mod på at samarbejde om børnene med eksterne samarbejdspartnere herunder deltagelse i netværksmøder.
- Har lyst til at kvalificere din praksis gennem systematik og brugen af data til at understøtte barnets progression.
- Kan samle børnene til aktiviteter indenfor områder som f.eks. leg og udeliv, Esport, basketball, MTB eller Skateboard.
- Har en smittende energi og møder barnet i øjenhøjde – både én-til-én og i større grupper.
- Trives med eftermiddags-og aftenarbejde.
- Kan tage ansvar og bidrager positivt til det fælles arbejdsmiljø.
- Har en anerkendende og lyttende i tilgangen til kollegaerne, forældre og børn.
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Signe Soelberg Køpke på tlf. 41 87 49 89.
Alle ansøgere opfordres til at aftale tid til et besøg.
Vi forventer at afholde samtaler fredag d. 17. november fra kl. 08.30 -14.00.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 32 timer
Tiltrædelse: 1. december 2023
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 13. november 2023
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.
Hvis du vil vide mere:
Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubberne i Sabro her:
Fritidsklubben i Klubben Sabro - UngiAarhus VEST
Ungemiljøet Sabro - UngiAarhus VEST
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).
UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Vistoftvej 30, 8471 Sabro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5925537