BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du lide at arbejde med børn og har du lyst til at bruge et års tid i en dejlig mindre by i udkanten af Aarhus (med busforbindelse til døren), smuk natur og fantastiske kolleger?
Så er stillingen som pædagogmedhjælper hos DII Humlebien lige noget for dig.
Som pædagogmedhjælper vil du være med til at varetage ansvaret for en tryg og lærerig hverdag for vores børn i mellemgruppen. Du vil indgå i et team med dygtige og dedikerede kolleger, og du vil få mulighed for at bidrage med din viden og erfaring.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er mødestabil, struktureret og handlingsorienteret
- Er ansvarsbevidst og har en positiv tilgang til dine opgaver
- Er tydelig og nærværende i dit arbejde med børnene
- Har fokus på børnene, deres relationer og forstår, at du er ansvarlig for den relationelle kontakt til børnene
- Har lyst til at lære og indgå i et fagligt miljø, hvor der hele tiden tænkes nyt og udvikles på daglig basis
- Har overblik og kan handle selvstændigt
- Har god energi, er aktiv og reflekterende i dit arbejde
Det er helt okay, hvis du ikke har vildt meget erfaring på området. For os er det vigtigere, at du er nysgerrig på din egen faglige udvikling og at du brænder for kerneopgaven – tiden med og omkring børnene. En god energi og gå-på-mod er også noget, vi gerne vil have endnu mere af.
Arbejdstiden vil være på 28 timer, evt. fordelt på fire dage, så du også får mulighed for et aktivt privatliv.
Stillingen er tidsbegrænset frem mod sommerferien 2024.
Vi er meget spændte på at læse din ansøgning, så send den hurtigst muligt og inden d. 1. oktober. Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest, straffeattest samt referencer inden ansættelsen.
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Morten Eliasen (moreli@aarhus.dk eller 41 85 96 43).
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Kommune, Sabro Skovvej 35 B, 8471 Sabro
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/sabro-dagtilbud-soger-paedagogmedhjaelper-til-dii-humlebien/d62a34/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909445