BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dagkirurgi 4 søger Anæstesisygeplejersker
Fra efteråret 2023 øger vi operationskapaciteten på DKA4, og derfor søger vi anæstesisygeplejersker, der brænder for den dagkirurgiske sygepleje. Denne er kendetegnet ved at rumme hele patientforløbet fra modtagelse til operation, opvågning og udskrivelse til eget hjem. Som anæstesisygeplejerske har du vagter i vores opvågning, da vi mener, det styrker vores faglighed og bidrager til udviklingen af vores patientforløb.
Om afsnittet
Dagkirurgi 4 er et meget velfungerende afsnit med et godt socialt arbejdsmiljø. Afsnittet bemander i dag dagligt fire operationsstuer, hvor vi servicerer Kvindesygdomme, nedre Mave- og Tarmsygdomme og IV-Teamet på AUH.
IV-teamet forventes flyttet i løbet af efteråret 2023, og vi kommer derefter til at øge vores operationskapacitet
Vi har en bred palette af forskellige anæstesier, lige fra let rus og dybe sedationer, til generelle anæstesiser til korte og lange operationer. De generelle anæstesier spænder lige fra korte dybe anæstesi med kraftig kirurgisk stimulation, til langvarige laparoskopier. Desuden har vi i kraft af vores specialer en del bariatriske patienter. Vi arbejder dagligt med spændende anæstesiologiske udfordringer hos voksne ASA1 til ASA3 patienter, hvor vi oplever, at patienterne på bliver stadig mere komplekse.
Der er en specialeansvarlig anæstesisygeplejerske og uddannet simulationsinstruktører i hvert af de fire dagkirurgiske afsnit, som afvikler simulation i grupper én gang om måneden. Da vi har fokus på at udvikle anæstesien inden for det dagkirurgiske tilbud, har vi ansat en Implementerings- og udviklingssygeplejerske inden for anæstesien i Dagkirurgien.
Vi arbejder på hverdage mellem kl. 7.30 – 17.00, fri i weekender og på helligdage. Der må dog på sigt påregnes en udvidelse af Dagkirurgiens åbningstider, således at arbejdstiderne fremadrettet vil være en blanding af dagvagter og vagter sen eftermiddag og aften.
Vores hverdag er præget af stor fokus på faglig udvikling og kvalitet i patientforløbene, og afdelingen er uddannelsessted for medicinstuderende, anæstesikursister, sygeplejestuderende samt paramediciner.
Vi tilbyder en god og velfungerende arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab og et stærkt sammenhold på tværs af faggrænser, hvor vi er optaget af hvordan vi "spiller" hinanden gode.
Vi søger en kollega som
- har lyst til at sætte sit præg på udviklingen af vores dagkirurgiske afsnit
- vil arbejde i velfungerende teams med engagerede og fagprofessionelle kolleger
- trives med et højt patient flow
- arbejder problemløsende, reflekterende og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
- har gode samarbejdsevner.
Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Inge Lauridsen på 2328 7131 eller tillidsmand og anæstesisygeplejerske Helle Ryø på 2477 8523.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af godkendt autorisation samt børneattest.
Ansættelse: 1. september eller efter aftale.
Læs mere i vores Funktionsbeskrivelse
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/anaestesisygeplejersker-til-dagkirurgi-4-bedovelse-og-operation-ost-auh/r69y15/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856880