Brudesalonen Kennedys søger passioneret sælger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kennedys har eksisteret siden 1982, og er med mere end 40 års historie én af landets ældste og mest anerkendte brudekjoleforretninger.

Hos Kennedys brænder vi for den ekstraordinære gode service, vores smukke brudesalon med de private prøveværelser og de skønneste kjoler. Dette er også et par af grundene til, at vi blev kontaktet af ”Say Yes To The Dress”-stjernen Randy Fenoli og også blev udvalgt som én af de første europæiske forhandlere af Disney’s brudekjole-kollektion ”Disney Fairy Tale Weddings.”

Vores brude og konfirmander kommer primært fra Danmark, men også fra resten af Skandinavien, Grønland og Færøerne. De seneste år har Kennedys været igennem en stor udvikling, som har medført åbning af en hel afdeling med konfirmationskjoler og en webshop, som har medført virksomheden øget omsætning. 

Hos Brudesalonen Kennedys søger vi nu en passioneret og resultatorienteret sælger til vores team, hvor dagene er fyldt med romantik og glade øjeblikke. Er du i 20'erne, og brænder du for salg og service? Så er du måske den, vi leder efter.

Som sælger hos Brudesalonen Kennedys vil du hjælpe vores kunder med at finde frem til deres drøm af en brudekjole eller konfirmationskjole. Du skal have en ægte passion for mode og skønhed og en evne til at sælge med hjertet. Det er vigtigt, at du kan skabe en tryg og behagelig atmosfære for vores kunder, så de føler sig specielle, vejledt og i gode hænder.

Du bliver en del af et tæt team, hvor alle støtter hinanden, har det sjovt sammen og fejrer vores succeser. Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en del af hverdagen, samtidig med at vi arbejder professionelt og målrettet med at opfylde vores kunders ønsker og behov.

Om dig:

  • Du er udadvendt, smilende og har fremragende kommunikationsevner.
  • Du er fleksibel, mødestabil og trives i et socialt miljø.
  • Du har erfaring med salg fra en mindre forretning eller fra et relevant servicefag.
  • Du er struktureret og interesseret i forretningsdrift og vareindkøb.
  • Du har en uddannelsesbaggrund inden for salg, er uddannet serviceøkonom, handelsøkonom, service- og oplevelsesøkonom eller måske inden for beklædning (f.eks. designer, skrædder eller beklædningshåndværker).
  • Du har interesse eller uddannelse indenfor markedsføring og sociale medier er en fordel, men ikke et krav.

Dine arbejdsopgaver:

  • Personlig rådgivning og salg til brude og konfirmander.
  • Deltagelse i indkøb og styring af lager.
  • Opfølgning på salg og kundehenvendelser.
  • Vedligeholdelse af salonens æstetiske præsentation og kundeområder.
  • Arrangere og deltage i events, messer og shows, der fremviser vores kollektioner og forretningen.
  • Evt. markedsføring og vedligehold af forretningens sociale medier

Vi tilbyder:

  • Et romantisk, hyggeligt og inspirerende arbejdsmiljø fyldt med spejle og krystaller.
  • Mulighed for at være en del af vores kunders lykkelige øjeblikke.
  • Et job hvor du dagligt vil være omgivet af skønhed, elegance og glade mennesker.
  • En fuldtidsstilling, hvor du på lige fod med os andre, har vagter i weekender.
  • Fast løn suppleret med provision af eget salg.

Ansøgning: Er du klar til at blive en del af vores team og hjælpe vores kunder med at finde den perfekte kjole til deres store dag? Så send din ansøgning og CV med et vellignende foto af dig selv til os på mail. 

Vi kalder ind til samtaler og ansætter så snart, vi har fundet den rigtige person til jobbet.
Og så glæder vi os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Brudesalonen Kennedys, Astervej, 8471 Sabro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6045032

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet