Centersekretær og videnskabsformidler søges til forskningscenter for Parkinsons sygdom

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Institut for Klinisk Medicin/Nuklearmedicin og PET Center på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en centersekretær og videnskabsformidler til nystartet Forskningscenter for Parkinsons sygdom med start pr. 1. oktober 2023 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset stilling og udløber 30. juni 2028.
Institut for Klinisk Medicin

Som centersekretær på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 425 videnskabelige medarbejdere og lige så mange ph.d.-studerende, der samarbejder på tværs af fagområder. Som centersekretær vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver
Som centersekretær og videnskabsformidler har du en varieret arbejdsdag med flere primære opgaver. Du understøtter centerlederen og dennes forskningsgruppe med daglig forskningsadministration og du får hovedansvaret for at støtte og koordinere centerets kommunikationsopgaver og videnskabsformidling. Du bidrager til at opbygge centrets profil og synlighed gennem udvikling og drift af hjemmeside, sociale medier, online formidling og foredrag, animationsfilm og nyhedsbreve. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kompetente kolleger. Opgaverne omfatter også intern og ekstern kontakt til forskere/samarbejdspartnere, bevillingsgivere, projektøkonom, HR og ledelse.

Opgaver som du har hovedansvar for:

  • Etablere, udvikle og drive centrets hjemmeside og skabe synlighed på sociale medier
  • Udarbejde indhold til sociale platforme og hjemmeside sammen med forskerne
  • Koordinere og udvikle outreach produkter som online foredrag, små animationsfilm mv.
  • Forfatte nyhedsbreve til patienter og raske forsøgsdeltagere, som indgår i forskning på centret
  • Selvstændigt formatere og oversætte ikke-videnskabelig og forskningsrelateret korrespondance, skrive referater på dansk og engelsk
Opgaver som du bidrager til:
  • Koordinering af forskningsprojekter i samarbejde med bevillingshavere
  • Håndtering af bevillinger på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, sørge for korrekt administration af funding, betaling af fakturaer, holde styr på og indsende økonomiske og faglige statusrapporter
  • Bruger af økonomiske styringsredskaber, herunder Indfak2 og RejsUd
  • Kalenderhåndtering
  • Ansættelse af videnskabeligt personale og have overblik over midlertidige stillinger
  • Koordinere deltagelse i videnskabelige kongresser, rejser, overholdelse af tidsfrister
  • Assistere ph.d.-studerende og andet videnskabeligt personale
  • Korrektur og oversættelse af kompleks korrespondance
  • Registrering af ferie, timelønnet personale, administration af forsøgspersoner
Du refererer til professor Per Borghammer.

Dine kompetencer
Du har en baggrund inden for sundhed og administration, journalistik, kommunikation el.lign. Det forventes, at du brænder for videnskabsformidling og du har erfaring med sociale medier, relevant software som f.eks. Photoshop, men også gerne med andre kreative formidlingsprodukter som f.eks. kortfilm, animationsfilm eller lignende. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med økonomi, projektledelse og forskningsadministration.

Som person er du innovativ, kreativ, struktureret og har gode samarbejdsevner, er imødekommende og har evner til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer, at du taler og skriver flydende engelsk, da megen forskningskommunikation og videnskabsformidling er på engelsk.

Ansøgningsfrist er den 1. august 2023.

Samtaler afholdes 21.-23. august 2023.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Per Borghammer, borghammer@clin.au.dk.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin, Nuklearmedicin og PET Center, Palle Juul-Jensens Boulevard 165, 8200 Aarhus N, Danmark.

Du vil muligvis modtage en case i forbindelse med samtalerne.



Ansættelsesgrundlag


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.


Ansøgning


Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Universitet, Palle Juul-Jensens Boulevard 165, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://AU.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=b2077eb9-a0f4-4809-9689-3302d448c4f7

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856890

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet