Nu har vi lige sendt heksen af sted med ild et vist sted til Bloksbjerg. I Sabro er der også en fyr med ild bagi.
Han sparker rundt med drenge og piger, voksne og unge. Han har taget ansvar om ungdommen i Sabro, og gør en kæmpe indsats for, at de kan blive værdsat og respekteret og få et legitimt opholdssted. Han lærer dem at begå sig ordentligt. Her står han gerne til spark fra højre og venstre.
Men han har også en passion. Teakwon-do.
Han har opbygget en afdeling under Sabro IF, hvor han samler børn og voksne om sin store passion.
Han er et bysbarn og har en helt utrolig passion for sin sport. Han har en helt utrolig empati for de børn han træner. Det er fascinerende at se, hvordan de dejlige børn vise en helt fantastisk tillid og kærlighed til og respekt for deres træner.
Lørdag d.19 juni var alle de seje Sabro Taekwon-do børn til graduering i Thorsø, og de klarede det med rigtige fine karakter.
Det har været med meget hård træning, kørt med hård hånd , at eleverne kunne få træning nok til at opnå indstilling til denne graduering, så de kunne nå den inden sommerferien.
Det har ikke været helt nemt for dem på grund af corona-nedlukningen, der kom i december 2021, siger Allan, men de kørte på og har arbejdet hårdt både on-line på værelser, forældres stuer og køkken og med udendørs træning imens denne stod på.
Allan valgte da der blev lockdown simpelthen at omlægge sit køkken-alrum, fjernede diverse møbler og lavede det til en lille hjemme-dojang (træningshal) for at eleverne kunne fortsætte deres træning, da han mente, at de ikke skulle slippe så nemt.
Men nu kan de gå på sommerferie med god samvittighed samt en træner Allan der også er glad over, hvordan de viser, at de virkelig vil denne sport.
Torsdag d.24 var sidste træningsdag, hvor Sabrobørn og Thorsø klubben samt Sabros nye voksenhold deltog sammen til en afslutningstræning efterfulgt af hygge med pølser og brød på grillen.
De opstarter igen i august sammen med skolestart og er klar til en ny sæson.
"Det bliver godt efter lidt ferie men der nok skal svedes lidt inden de opnår samme form ovenpå sådan en omgang afslapning," siger Allan smilende.
Foto: Allan er en ildsjæle i Sabro
Desuden fortæller Allan, at der stadig er nogle få pladser på børneholdene, så det bare at komme til prøvetræning for at se, om der kunne være sportsligt lyst for dette. Det nystartede voksen +15 hold er også kommet godt fra start med 4 elever hvor 3 af dem er forældre til nogle af børnene, og Allan glæder sig over, at de får noget fælles sport de kan dyrke sammen.
Så der er ingen grund til at holde sig tilbage, når man er voksen +15, da træningen er lige så sjov for voksne som for børn.
Allan arbejder også lige nu på en mini lejr i slutningen af august med 2 dages træning i en weekend med overnatning. Og muligvis en lille opvisning for Sabros borgere, så de kan se med egne øjne, hvor gode de er blevet.
De graduerede er.
Albert-Conrad Haugbølle Piihl, Ida-Sofine Haugbølle Piilh, Anna Maciver, Maddie Maciver, Benjamin Bedix, William Bendix, Elias Ryden Pedersen, Freya Preisel Thomassen, Issaq Fody, Jasmin Wahab, Sahra Wahab, Magnus Juul Larsen, Mia Adam Møller, Oliver Hansen, Santino Roesdahl, Victor Visti Davidsen, Vitus Elias Trabolt, Valdemar Graversen, Marcus Madsen, Elizabeth Skovbakke, Christian Skriver, Alexander Hansen.
Og når Allan slutter Taekevon-do, tager han fortsat fast hånd om de unge i Sabro, hvor han er blevet en slags mentor. Og naturligvis i frivillighedens navn.