Musikglæde i Sabro

Profilbillede
dato

Af Allan Søndergaard

Foto: Kim Smith

The Sixpack lyder som et rock-pop band. Det er det også, og det er hjemmehørende i Sabro, med øvested på Sabro-Korsvejskolen. Måske tror man, at det er en gruppe unge mennesker, der i fællesskab nyder at spille sammen. Bandet har 6 medlemmer, 2 piger og 4 drenge men de er alle over konfirmationsalderen. Pigerne i bandet og trommeslageren er omkring de 40 år, og travle forældre med børn på skolen. Drengene guitar-delen i bandet er af lidt ældre årgang omkring de 60-70 år, men lige så friske.

The Sixpack er ret nystartet og på vej til at blive etableret med Berit Mus Christensen som ide- og initiativmand. Bandet har manglet en trommeslager, men nu er bandet fuldtalligt og består af af Mette på leadsang/keys, Berit på backing vocals /keys, Heinz på leadguitar, Jan på rytmeguitar, Hans på basguitar og Christian på trommer.

Om bandet The Sixpack siger Jan Smith:

"Vi er et Sabro-bound hygge-band først og fremmest med fokus på HYGGE OG SJOV - og hvis det lyder godt undervejs er det fedt. Genren er danseglade rock/pop-hits, gerne med lidt gang i, og så lidt roligere numre her og der - og sjove spontane indslag, når vi falder over dem."

Jan fortsætter:

"Jeg tror nok det fleste af os synes, at det kunne være sjovt at komme ud og spille lidt omkring. Måske en privat fest ved hos os selv til at starte med og prøve det af og så måske lidt mere (byfest), hvis det går ok. Det er lidt for tidligt nu, fordi det ikke er så længe siden, at vi fik vores nye trommeslager Christian og vores lead guitarist Heinz med på holde."

4 af The Sixpacks medlemmer er fra Sabro og omegn, Hans og Heinz kommer lidt længer væk fra, så vi er også mega glad for, at de vil tag turen til Sabro hver anden uge for at hygge sammen med os.


Foto: Kim Smith

Genren er danseglade rock/pop-hits (Duffy med Mercy, Volbeat med For Evigt ), fra nu og også lidt fra ”den gang” (Wilson Picket med Mustang Sally, Brian Adams med Summer of 69) gerne med lidt gang i, og så lidt roligere numre her og der (Jamie Waters med Hold on, Sheryl Crow med If it makes you happy).

"Hits fra 90’erne er også i høj kurs, bare det svinger," siger Jan.

Og det gjorde det onsdagaften.

The Sixpack øver hver anden onsdag i musiklokalet på Sabro-Korsvejskolen

Allerde den 21. november kan man møde Mette og Berit og Jan, der spiller 3-4 julesange ved Julemarkedet ved brugsen. Det starter kl. 15.00, og der er æbleskiver og gløgg og saftevand til alle,  og kl. 16.00 tænder julemanden juleræet og uddeler julegodter til børnene.

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Denne artikel er skrevet af Allan Søndergaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Allan Søndergaard.
Kilde: Allan Søndergaard