BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Trives du i et højteknologisk miljø, hvor akutsygepleje og family centred care er dagligdagen - Så er dette opslag noget for dig.
Kunne du tænke dig at være med til at gøre en forskel for det syge nyfødte og/eller for tidlig fødte barn og deres familier, så søger vi sygeplejersker til faste stillinger eller vikariater med mulighed for variabelt timetal og med start 1. november 2023, eller efter aftale.
Nyfødt Intensiv er et højt specialiseret afsnit hvor vi varetager behandlingen og plejen til syge nyfødte og/eller for tidlig fødte barn. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, trivsel og et positivt arbejdsmiljø. Læring, sparring og udvikling er fundamentet i vores hverdag, som er præget af mange komplekse opgaver.
Vi varetager for den regionale neonatale transportordning, hvor vi henter akutte syge nyfødte til vores afsnit, hvor barnet behandles indtil barnet er ude af den intensive fase. Herefter transporteres barnet og familien til deres respektive hjemsygehus.
Vi stræber efter at yde den bedste behandling og pleje til barnet med familien i centrum, under hensyntagen til den enkelte families behov, ressourcer og normer. Vi inddrager forældrene mest muligt i plejen og behandlingen af deres barn.
Det enkelte barns indlæggelsestid veksler mellem korte kontakter på under 1 døgn til længerevarende forløb op til flere måneder.
Alle børn kommer i afsnittet mere eller mindre akut, hvilket betyder, at patientflowet er meget svingende.
Derfor kræves det, at du er omstillingsparat, fleksibel og trives i meget vekslende og til tider tempofyldt arbejde og hvor der kræves vedvarende fokus på læring og kompetenceudvikling.
Vi arbejder ud fra NIDCAP principperne, som er en særlig tilgang til at læse og tolke for tidlig fødtes signaler. Vi har en NIDCAP træner og professionelle ansat, som tilbyder sparring og læring. Dansk NIDCAP trænings- og udviklingscenter er koblet til afsnittet.
Endvidere har vi ammekonsulenter (IBCLC), som ligeledes tilbyder sparring og læring i afsnittet omkring ammeetablering og udmalkning.
Nyfødt Intensivt afsnit kan tilbyde:
- Et meget varieret job med bredde og dybde i et højtspecialiseret afsnit
- Særligt tilrettelagte udviklingsforløb; Amning, NIDCAP (FINE 1 og 2) og 6 ugers Intensivt oplæringsforløb.
- Særligt tilrettelagt udviklingsforløb, mhp. af varetage pleje og behandling af det intensive barn.
- Et veltilrettelagt oplæringsforløb, hvor du går med din vejleder de første 4-6 uger og derefter i de efterfølgende 2 måneder følger du tilnærmelsesvis vejlederens vagtplan, så I er på vagt sammen og nemmere kan sparre. Efterfølgende vil du kunne ønske din vagtplan frit.
- Op til 14 vagter på 6 uger (Blandet aften- og nattevagter)
- Fast aften- eller nattevagt efter det første års ansættelse (Aftales nærmere)
- Tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder i fagområdeteams med fokus på den faglige udvikling inden for vores speciale.
- Engagerede, kompetente og skønne kollegaer som altid gerne vil drøfte faglighed og lære fra sig
- Et afsnit, hvor vi vægter ordentlighed, gensidig tillid, ærlighed og anerkendelse. Vi stræber efter et godt arbejds- og læringsmiljø, som vi skaber sammen.
- Tæt tværfagligt samarbejde med lægegruppen.
Vi søger sygeplejersker der:
- Har stor lyst til at arbejde med barnet og familien i centrum
- Finder det inspirerende at arbejde med meget komplekse og akutte problemstillinger
- Trives i et teknologisk miljø
- Har motivation for at arbejde med faglig udvikling
- Ønsker kompetenceudvikling og som kan se sig ind i det intensive speciale efter 1 års ansættelse. Der er desuden mulighed for et accelereret forløb ind i den intensive del, dette afhængig af medbragte kompetencer.
- Er fleksibel, omstillingsparat og robust
- Kan arbejde i et meget omskifteligt afsnit med blandede vagttyper og en stor kollegagruppe
Følg AUH instagram-profil under stories ligger der flere opslag fra Nyfødt Intensiv, hvor vi fejre verdens præmaturdag. Her vil du møde nogle af dine fantastiske kommende kolleger og få et indblik i vores verden.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Aae Lunden på 5162 1840 eller oversygeplejerske Sine Lützow Riis på 2149 5152
Ansøgningsfrist onsdag den 13. september 2023
Samtaler vil finde sted på Nyfødt intensiv BU3 i vores scenarierum torsdag den 21. september 2023.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aarhus Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/nyfodt-intensiv-soger-nye-sygeplejersker-et-hojtspecialiseret-afsnit-i-born-og/7k9hy0/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5892536