Pavillonen i Sabro

Profilbillede
dato

Indtil for nyligt, havde de unge i Sabro, som ikke dyrkede idræt, ikke noget tilhørssted

Samtidig var de udskældt på nettet for knallertkørsel og fester med høj musik. I det hele taget blev fik de et omdømme som en flok uvorne unger.

Heldigvis greb Sabrodrengen, Allan Rostgaard ind. Han blandede sig i stridighederne, og tog de unges parti.

Dette gav nogle dønninger hen over sommeren, men nu ser det ud til, at der er faldet ro på, og de unge føler det store flertals sympati.

Engang var der et væld af tilbud til unge i Sabro.

Ungdomsskolen bød på motorlære, sløjd, madlavning, fiskeri og mange andre fag udenfor idrættens verden. Men sådanne tilbud hører til i de unges forældres tid.

Men så gik Allan Rostgaard ind i kampen. Han fik forhandlet sig frem til et legalt værested til de unge med støtte fra Sabro-Korsvejskoens ledelse.

Her blev Pavillonen tilbudt, og efter at være blevet ryddet, fik de unge et indendørs værested. Efter nogle fødselsvanskeligheder kom de unge på banen, så det nu primært er en gruppe af de unge, som er de ansvarlige for stedet.

Det er på ingen måde en lukket gruppe, men styregruppen administrerer det uformelle ”medlemsskab”.

Allan Rostgaard er stadig tovholder, sammen med nogle andre borgere og mødre til de unge.

De unge har store og gode planer for værestedet. Det skal være et hyggeligt sted at være, men de skal selv skaffe alt.

Dog har Allan fået bevilget en markise, så de unge også kan stå udenfor Pavillonen i læ for evt. regn.

Lige nu jagter de unge muligheden for at få opstillet en toiletvogn, men sådan en koster en del -og kommunekassen er lukket. Oftest lejes en toiletvogn, men de unge skal selv skaffe pengene ved lokale sponsorer.

Køb er en anden mulighed, men så skal der igen en eller flere velvillige sponsorer til. Under alle omstændigheder, skal de selv skaffe pengene. De arbejder netop nu på at finde sponsorer, og hører gerne fra interesserede. Kontakten til de unge kan formidles via Vores Sabro's skribent på tlf. 26840475.

Skolen har netop doneret et køleskab, som har stået højt på ønskelisten. Flere andre har doneret ting, så Pavillonen er nu pænt møbleret.

En donation udefra

Forleden fik de unge en påskønnelse fra det lokalbaserede cykelhold Team My Heart, en 1.000-kroners kage. Holdet består af en folk aldrende seniorer fra Aarhus og omegn med forskellige hjertelidelser. De cykler sammen hver onsdag og holder pause hos Harlev-bageren, hvor de får et rundstykke og en kop kaffe.

Når købet runder 1.000 kr. donerer bageren en 1.000-kroner kage. Denne gang gik kagen til de unge i Sabro.


Foto: Cykelholdet donerede denne gang deres 1000-kroners kage til de unge i Sabro

Kilde: Redaktionen