Rygsækken fuld

Profilbillede
dato

Spring I i Sabro IFs gymnastikafdeling sprang ud i strålende solskin.

Der var tydelig gensynsglæde mellem de glade børn og instruktør og bestyrelsesmedlem Helena Nielsen og hjælpetrænere Julie, Freja, Freja og Jannie.

Således fik de springholdet fyldt rygsækken op med en aktiv time på grusbanen ved Sabro-Korsvejskolen. Der er træning hver onsdag kl. 16.00, og der er plads til flere på holdet.

"Vi har vanlig springgymnastik på programmet, når vi træner med de seje Sabrobørn i alderen 5-8 år i den Gule sal. Her er trampolinen og andre redskaber fremme.

Vi er meget glade for at få lov at starte op udendørs, hvor vi dog har måtte ændre lidt i programmet så det primært bliver aktiviteter i form af lege og dans.

I onsdag var programmet fangelege, løbelege, lege riddere og kæmpe med skumsværd.

Vi har savnet det store sociale fællesskab og det var skønt at se børnene igen". 

Spring II starter umiddelbart efter kl. 17.00 med Julie og springteam som instruktører.

På behørig corona-afstand er man velkommen til at se det glade børn boltre sig. Man undgår ikke at blive glad i låget over at følge aktiviteten. 

Kilde: Allan Søndergaard