TEKNIK OG MILJØ SØGER ADMINISTRATIV MEDARBEJDER TIL BARSELSVIKARIAT

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du stærk i forvaltningsret, offentlighedsloven og har kendskab til Miljøoplysningsloven? Ønsker du at bidrage til den demokratiske debat og styrke embedsværkets evne til at honorere ønsker om indblik i planprocesser og byggesager? Og er du nysgerrig på byudvikling og forandring af Aarhus Kommune? Så har vi jobbet til dig. 

Plan og Byggeri 
Plan og Byggeri spiller en helt central rolle, når byrådet beslutter sig for, at der skal ske større forandringer i Aarhus. Det kan være alt fra at skabe plads til flere aarhusianere, den grønne omstilling, positive forandringer i udsatte boligområder, nye infrastrukturanlæg, idrætsanlæg, skoler, rensningsanlæg og i det hele alt det, der hører sammen med at omdanne en stor provinsby til en moderne regionshovedstad.

Derfor er der naturligvis stor opmærksomhed fra omgivelserne på vores arbejde. Og en del af den opmærksomhed kommer til udtryk i en stor mængde aktindsigter.

Dine opgaver 
Din primære opgave er understøttelsen af håndteringen af aktindsigter. Det drejer sig om dialog med ansøgere såvel som sagsbehandlere og ledere. Det indebærer afgørelsesskrivelser og klagevejledninger. Det kræver en god fornemmelse for forvaltningsskik og praksis samt evne til at vejlede kolleger og ledere. Det drejer sig om problemløsning og sparring samt koordinering ved store aktindsigter. Du skal indgå i overvejelser og dialoger om meroffentlighed. Sammen med sagsbehandlerne er du nøgleperson for opfyldelsen af indblik i forvaltningens arbejde og beslutninger.

Derudover består stillingen af opgaver der relaterer sig til administrativ understøttelse af Plan og Byggeri. Det kan være møder, koordinering, supportering af journaliseringssystem og -praksis, bemanding af postkasser og diverse ad-hoc opgaver.

Hvem er du? 
Du kan fx være uddannet Administrationsbachelor, have en Professionsbachelor i Offentlig Administration og Forvaltning eller anden relevant administrativ uddannelse med fokus på arbejdet i det offentlige. Uanset din baggrund er det vigtigt at du bringer din viden og dine evner aktivt med dig ind i dine opgaver. 

Hvad tilbyder vi?

  • Et barselvikariat i en skøn afdeling med et godt sammenhold. 
  • En stilling hvor du får mulighed på at sætte dit præg på opgaveløsningen.
  • Et indblik i et spændende arbejdsfelt: Udviklingen af Aarhus Kommune. 
  • Stor samarbejdsflade og samarbejde med kolleger på tværs af afdelinger i Teknik og Miljø.
  • God balance mellem rutineopgaver og afvekslende hasteopgaver. 
  • En arbejdsplads tæt på borgerne, det politiske og i centrum af byudviklingen af Aarhus. 
  • Og meget mere… 
Hvem er vi? 
Planprocesser er en af 8 afdelinger i Plan og Byggeri. Der er 15 medarbejdere i afdelingen der arbejder med understøttelse af alle planlægningsopgaverne i Plan og Byggeri fra A til Z.

I Plan og Byggeri er vi ca. 165 medarbejdere, som gennem helhedsorienterede processer arbejder på at omsætte byrådets mål til fysiske planer med rammer for vækst, bykvalitet og det gode liv i Aarhus kommune. 

Links: Læs mere om lokalplanprocessen her: https://www.aarhus.dk/media/66022/bygherrevejledning_2021_v2.pdf

Vil du med på holdet? 

Så tryk på ansøgningsknappen nedenfor og send os en kort ansøgning og et motiveret CV senest 06. august. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtalerne i dagene 15.-16.-17. august. 

Ansættelsesstart er 01. oktober 2023 (evt. tidligere efter aftale). 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christian Okkels på mail ocp@aarhus.dk eller telefon 41 85 76 15. Christian er tilbage fra ferie den 01. august.  

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn og ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til HK overenskomsten. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation. 

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. 

Forventet længde på vikariatet: Til udgangen af august 2024. 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 
Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aarhus Kommune, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://aarhus.career.emply.com/ad/teknik-og-miljo-soger-administrativ-medarbejder-til-barselsvikariat/j5sno9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874049

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet