To seniorprojektledere til internationale aktiviteter inden for sundhed Aarhus Universitetshospital, AUH Innovation & International Affairs

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du praktisk erfaring med at drive innovationsprojekter i internationalt samarbejder inden for sundhed? Og har du arbejdet med data- og digitaliseringsprojekter, herunder med de juridiske, etiske, administrative godkendelser og processer? Som seniorprojektleder får du mulighed for at bidrage til udvikling af fremtidens sundhedsvæsen i tæt samarbejde med forskere, klinikere og virksomheder fra både Danmark og Europa. Vi tilbyder et spændende internationalt arbejdsmiljø med gode kollegaer, høje ambitioner og hvor hovedfokus er forbedringer for patienterne. 

Som seniorprojektleder vil du arbejde i en række udfordrende projekter samt få en bred kontaktflade med sundhedspersonale og forskere særligt på Aarhus Universitetshospital (AUH), men også samarbejdspartnere fra både den private og offentlige sektor i ind- og udland. Stillingerne er eksternt finansieret, og projekterne er udgangspunktet for dit arbejde. 

Vi søger to nye kollegaer, som skal arbejde tæt sammen om at koordinere AUH´s samarbejde og bidrag i den Europæiske Universitets Hospitals Alliance (EUHA). Her indgår AUH i en lang række arbejds- og netværksgrupper samt internationale projekter bl.a. inden for data og digitalisering. Desuden skal du som seniorprojektleder understøtte ledelsens deltagelse i styregrupper og ledelsessamarbejdet. EUHA samarbejder, udveksler viden og sætter nye initiativer i gang bl.a. inden for data og digitalisering, sygepleje, sjældne sygdomme, forskning, innovation og fremtidens arbejdsplads.

 

I Data- og digitaliseringsgruppen bliver din opgave at opbygge et sundhedsdataobservatorium med Patient Reported Outcome sammen med regionale eksperter, nationale interessenter og samarbejdspartnerne i EUHA. Det omfatter juridiske, etiske, kliniske og forskningsmæssige opgaver. Fundraising er en anden opgave for dig som seniorprojektleder, hvor AUH indgår i fælles ansøgninger til EU´s forskellige programmer ift. projekter, der støtter hospitalets strategi og forskernes hovedinteresser. Når fondsmidlerne er udmøntet, vil seniorprojektlederne typisk have en rolle i projekterne både ift. projektledelse, koordinering med partnere og deltagere, kommunikation, opfølgning på leverancer etc. 

Udover EUHA indgår AUH i andre internationale samarbejdsrelationer, bl.a. Interreg, hvor der samarbejdes med udenlandske regioner om konkrete sundhedsrelaterede udfordringer. Det omfatter projektledelse af projektet CaidX, der har fokus på udvikling af AI-løsninger til sundhedssektoren. Projektet er organiseret i arbejdspakker og har ca. 20 samarbejdspartnere, hvor seniorprojektlederen bl.a. skal instruere og sikre videnoverførsel blandt partnerne. Derudover skal seniorprojektlederen være ansvarlig for en arbejdspakke, hvor der udvikles et fast-track for udvikling af AI-løsninger på hospitaler. Her er det vigtigt, at du har arbejdet med især juridiske, etiske og udbudsmæssige processer. 

Kvalifikationer og kompetencer 

  • Du har en uddannelse som cand.merc., cand.oecon. eller anden relevant kandidatgrad.
  • Du har flere års erfaring inden for sundhedsinnovation, forskning samt data- og digitaliseringsprojekter.
  • Du har flere års erfaring med at formulere og udarbejde databehandleraftaler, OPI-aftaler, IPR-aftaler, DPIA samt hjemler til projekter.
  • Du har flere års erfaring med at indgå i samarbejde og partnerskaber med forskere, virksomheder og sundhedsvæsnet.
  • Du har dokumenteret erfaring med at hjemsøge midler fra forskellige fonde, herunder Innovationsfonden, samt investorer: +25 mio.
  • Du har dokumenteret erfaring med implementering af teknologier og løsninger bl.a. via brugerinddragelse og kvalitative metoder.
  • Du skal være god til at skabe relationer og fremdrift. 
  • Du kan både dansk og engelsk mundtligt og skriftligt på højt niveau.
  • Du er positiv og imødekommende med et godt humør. 

Kerneopgaver 

  • Samarbejde med europæiske partnere mhp. at fastholde hospitalets internationale position, særligt inden for data og digitalisering.
  • Projektledelse af flere projekter samtidig.
  • Hjemtagning af internationale midler ved udformning af konkrete ansøgninger (fundraising).
  • Støtte forskere og klinikere i deltagelse i fondsansøgninger, herunder sikre og udarbejde de nødvendige administrative og juridiske dokumenter.
  • Administrere projektmidler, herunder rapportering og administration.
  • Indhente godkendelser fra offentlige myndigheder og Region Midtjyllands juridiske enhed.
  • Navigere i de politiske systemer, hvor du skal sikre, at interessenter bakker op om kommende aktiviteter. 

AUH Innovation & International Affairs består af ca. 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, hvilket betyder, at vi giver hinanden sparring og hjælp til at løse komplekse problemstillinger. Vi arbejder netværksbaseret og inviterer kollegaer og samarbejdspartnere med til at udvikle fremtidens løsninger til patienter og sundhedsfaglige. Vi støtter hinanden i at være ambitiøse, så vi kan bidrage til, at Aarhus Universitetshospital fastholder sin position som ’Danmarks Bedste Hospital’.

Vi holder til hos Incuba Skejby, indtil vi flytter i flotte nyrenoverede lokaler på Aarhus Universitetshospital senere på året. 

Se mere på: Innovation - Aarhus Universitetshospital (auh.dk)  

Ansættelsesvilkår, tiltrædelse og ansøgning

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Begge stillinger er fuldtidsstillinger. 

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 29. juni 2023.

Samtaler: Fredag d. 30. juni. 

Forventet ansættelsesstart: 1. august 2023 eller snarest herefter.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til innovationschef Diana Riknagel: 5128 4413.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aarhus Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/to-seniorprojektledere-til-internationale-aktiviteter-inden-for-sundhed-aarhus-u/39ztub/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857512

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet