Ren Sabro-Faarup-Mundelstrup

Profilbillede
dato

Der er tradition for, at Lotte Carly Wind hvert år tager initiativ til rent forår i Sabro. I år er ingen undtagelse. Det sker i forbindelse med den årlige uge for affaldsindsamling arrangeret af Dansk Naturfredningsforening, i år fra den 28. marts til 3. april.

Lotte har oprettet en affaldsindsamlingsgruppe Sabro/Faarup/Mundelstrup.

Alle kan deltage og interesserede mødes den 2. april kl. 10.00 på Ristrupvej 5, Sabro, hvor veje og ruter fordeles. Man skal selv medbringe handsker og evt. gribeklo, mens Lotte uddeler affaldssække.

Der bliver også brug for en bil med trailer, så årets høst kan bringes til rette sted, lossepladsen.

Der er afslutning samme sted, hvor det indsamlede affald vejes. Sidste år blev der indsamle 77 kg.

Det ville jo være fint, hvis denne rekord kunne slås med et mindre resultat. Jo mindre jo bedre, og det ville tyde på bedre omsorg for naturen med bedre affaldsmoral.

Der er afslutning kl. 12, hvor Dagli´Brusen sponsorerer vand og frugt.

Tilmeld gerne til Lotte på Facebook. Lotte Carly Wind | Facebook eller send en sms til Lotte 20168406.

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Denne artikel er skrevet af Allan Søndergaard .