Renovering af Sabro Kirke

Profilbillede
dato

Nogle mundheld siger, at man kan være fattig som er kirkerotte, og have rotter på loftet. Ingen af delene passer på Sabro Kirke.

Sabro Kirke har en tid været lukket, mens der blev foretaget nogle renoveringer. Der har været angreb af ubudne gæster, borebiller, der har truet især prædikestolen.

Alt andet værdifuldt træværk er blevet undersøgt og konserveret. Således har prædikestolen været fjernet og borebillerne i bogstaveligste forstand frosset ud. Og det har været en bekostelig affære.

Desuden har kirken fået bevilget penge til et nyt varmestyringsanlæg. I samme omgang blev der installeret affugtningsanlæg på kirkeloftet.

Fattig som en kirkerotte passer ikke her, men det med rotter på loftet passer næsten.

Under sit arbejde fandt elektriker, ikke en rotte, men et lille familiemedlem, en død flagermus. Den har med sine store ører fået mangt en prædiken.

Kilde: Redaktionen