Route 66 ”The Mother Road” i Sabro

Profilbillede
dato

John og Birrhe ved endestationen // Foto: John Envoldsen

Så er der gang i aktiviteterne på Sabro Lokalcenter.

Torsdag den 17. februar kl. 14. indbydes der til en oplevelse ud over det sædvanlige på Sabro Lokalcenter.

Route 66 ”The Mother Road” som overskriften lyder. Det bliver en tur tværs over USA igennem 8 stater. John Envoldsen har taget turen sammen med sin hustru Birthe. John Envoldsen beretter om mødet med Illinois, Missouri, Kansas, Oklahoma, Texas, New Mexico, Arizona og Californien. Ud over flyrejsen måtte ægteparret tilbagelægge 3940 km, inden de nåede til endestationen

John fortæller om den mindeværdige tur med mange oplevelser og ledsager sit foredrag med billeder fra turen.

Der bydes på kaffe/te og kage.

Der sælges billetter i Caféen mandag den 8. februar til og med onsdag fra kl. 11.00 – 13.00.

Billetprisen er 60 kr. Man skal selv møde op og hente billetter, og der kan kun betales kontant eller mobilpay.


Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Denne artikel er skrevet af Allan Søndergaard